onsdag den 17. november 2010

Svigermor er MIN drøm....

Jeg er vist ikke svigermors drøm. Hun er i stedet min. Jeg elsker at strikke, men det går simpelthen bare for langsomt. Der sker ligesom ikke rigtig noget. Derfor har jeg regnet den ud.... Ja det har jeg virkelig. Jeg er nemlig så heldig at have en drøm af en svigermor. Faktisk skal jeg blot sørge for garn og opskrift, og se så lige, hvad der er leveret efter blot et par uger:

Så skøn på....og fantastisk varm.

Og endnu vildere. Det må være enhver mors drøm til sin datter:

Er der noget at sige til, at jeg er super glad for min svigermor. Som udover at være et dejligt givende væsen i sig selv, også kan finde ud af at levere lækre færdiggjorte strikkeprojekter her på matriklen???

Er du også så heldig??? 

Jeg er forelsket endnu engang....

Eller det har jeg længe været. Ofte taber jeg mit hjerte til fuldstændig ubetydelige materielle goder.... Såsom disse. Har efterhånden en helt samling. Her er blot et eksemplar:

Har i øvrigt 2 af slagsen. Derudover 2 røde hvorpå der står Koral.... Og en i en helt fantastisk blå nuance. Hvad de skal bruges til udover opbevaring....Tjjjaaa. Har da mine ideer :-)

Har du også noget, der kan gøre dig helt blød i knæene???

mandag den 8. november 2010

Filosofi i børnehøjdehøjde?!

Tror alle vi kender de der stunder, hvor børnene bare er så lette at knus-elske. De stunder, hvor maven snørrer sig helt sammen, fordi lige netop mit barn er fantastisk og dejlig udover alle grænser...

Lige præcis sådan et øjeblik havde jeg mig min lille 4-årige Luna i lørdags, hvor vi skulle overnatte hos nogle venner. Luna er i forvejen ikke så tryg, når hun skal sove, og vil gerne at moren er indenfor rækkevidde. Det vælger jeg så at være. Da hun er puttet lyder det sådan:

Luna: "Mor....Jeg elsker dig overalt i verden.....og far."
Mig: "Jamen jeg elsker også dig overalt i hele verden...."
Luna: "Mor.....du er hele min verden...."
Mig: "...Ja?"
Luna: "Ja og hele verden snurrer rundt....og vi snurrer rundt sammen med Torben og Jane (vennerne)...."


Sikke da nogle tanker og ligge og tumle med inden man falder i søvn. Fik helt ondt i maven af at holde latteren tilbage, for synes sgu det var så sødt. Nogle gange er børns tankegang bare så fantastisk og ligetil...og tænk, hvad det kunne udvikle sig til, hvis de til tider fik lov at tænke færdig og fortabe sig ind i fantasiens verden....