lørdag den 18. december 2010

Done.....over.....out

Men vil allerførst gerne have følelsen tilbage i mine fingre. Jeg har åbenbart haft for godt et tag på den sidste julegave. En hjemmelavet en af slagsen, som har været lidt uhåndterlig. I hvert fald for et første forsøg, når nu projektet er ment som en del af en julegave. Det skal jo se ordentligt ud.

Det har så resulteret i en fuldkommen følelsesløs tommelfinger. Ikke fordi nålen har stukket hul på fingeren, men simpelthen fordi jeg har holdt riiiiigtiiiiiiig godt fast i sytøjet. Mærkelig tendens.

Når det så er sagt, så er det kun blevet til 3 hjemmelavede pakker i år. Men jeg er pavestolt over dem alle. 2 x lækre tørklæder i naturfarver....flettedet og fantastiske. Håber modtagerne bliver lige så imponerede, som jeg selv var. Derudover snakkede min mor om, at hun ønskede sig nye hjemmesko. Min SU rækker altså desværre ikke lige til et par ordentlige, så tænkte, at jeg i stedet var nødt til at tage sagen i egen hånd. Og garanteret disse så vil bringe meeeeget mere lykke end et par dyre af slagsen........

tror aldrig en mor bliver træt af hjemmegjorte gaver?!
Synes de er blevet heeeeelt fantastiske. Med lædersåler og quiltet overdel....
.....Og en lille applikation.....
Og det er så denne fine afslutning der er skyld i min døde tommelfinger....


Meeeeeen.......Det var det hele værd.

Nu glæder jeg mig bare til juleaften, så man kan få lov at se modtagerens ansigtsudtryk. Håber ikke hun har været forbi min blog for lige at snuse..... In that case.....FYYYYY skam dig mor.

Glædelig (forhåbentlig hvid) jul herfra til alle i bloglandet.
Tina.