FORÅR????

                                                      Noget hænger ikke helt sammen......

Sådan ser min kommode i entreen ud....Pyntet med friske farver og de vintergækker Luna bragte indenfor...

                                                                        MEN........

                                                        Her er så mit afsluttede projekt:

Skøøøøøøn strik-cardigan til store-pigen. I dejlig blød uld.... Tænker dog, om den kan være mindst et par måneder for sent på den. Vejret er jo ligesom ved at vende ik??? Det hænger bare ikke rigtigt sammen vel?

Flot er den da. Er super stolt.... Og mon ikke den kan bruges som ekstra bluse, når vejret er for koldt til blot en t-shirt?

Kan dog ikke lade være og undre mig.....

Hvornår lærer jeg at gå i gang med strikkepindene i god tid, så jeg ved at projektet vil stemme overens med årstiden????

WOOOOPS!!!

Har simpelthen den sorteste samvittighed, når det kommer til denne blog, som jo til dels skulle være mit personlige fristed og dels være et tilbud til andre om at kigge indenfor....

FOR DÅRLIGT..... at der så ikke opdateres mere. Kom nu ind i kampen altså....

Dette skulle jo så være den PEP-talk, som med tiden forhåbentlig giver et tilpas udfald. NÅ!!!

Ingen havde lovet det ville være let.....

Men for søren, hvor jeg håber resultaterne af mine anstrengelser snart kan føles....

Efter ikke mange ture, kunne jeg allerede mærke hvad det har gjort ved fedtdepoterne og det gør jo netop, at man får blod på tanden....

Men HVORFOR????

Hvorfor søren kan min kondition/udholdenhed dog ikke snart følge trop???

Forstår simpelthen ikke, at jeg efter en lille tur på 5 km stadig skal se sådan ud:

...En kogt krebs.... That's what it is!!!!

Med perlende sved ned over brystet....

Og svedige krøller i panden.

Men jeg giver IKKE op...

-Har nemlig knækket koden...

Lad være med at tænke. I løbetøjet, på med skoene og ud af døren. INDEN undskyldningerne begynder at banke på. Og hvis de så småt melder deres ankomst (de små og mange undskyldninger), ja så bliver jeg stædig. IKKE tænke, IKKE tænke, IKKE tænke....

Ud af døren og ud i det blå.

-Uanset....så elsker jeg de spor løbeturene allerede nu har efterladt sig. Ikke rent kilomæssigt. Det er ikke det jeg er ude efter, men figurmæssigt. 

I love it.... Og vender min stædighed til noget positivt...

Hvorfor er man aldrig hjemme, når gode mennesker kommer uanmeldt forbi???

Ja.....Vi tog på tur....Og hvad sker der så???? Selvfølgelig kommer noget dejlig familie uanmeldt forbi, og så er man ikke hjemme....blot måtte man nøjes med et telefonopkald, som ikke kunne løse problemet..... Men se lige:

Denne plante stod foran vores dør...

Plus en fødselsdagsgave til mindstepigen, som vi fejrede i tirsdags.

Sikke en overraskelse. Et dejligt knaptræ, som fluks imorgen skal i jorden.

Jeg ÆÆÆÆLSKER bare de der uforudsete overraskelsesmomenter.

Tusind tak kære svoger og svigerinde. Blev simpelthen så glad....

Hovedet i blød....

Min dejlige Luna...

Fylder 5 år d. 2. August....

-Og jeg har ikke den fjerneste ide om, hvad hun skal have i fødselsdagsgave!!!

Synes simpelthen det er så forbistrende svært at blive ved med at finde på. Og når jeg så har fundet på, ja så viser det sig, at jeg er for sent ude. Enten fordi jeg egentlig godt kunne tænke mig at have lavet lidt til hende selv, eller også fordi jeg skulle have bestilt det hjem over nettet for læææænge siden.

Ihhh altså.

Mon ikke jeg stadig kan nå et gøre hende glad på tirsdag?

I hvert fald er pigerne på ferie hos bedstemor indtil imorgen, så har alverdens tid til at finde det helt rigtige.

Vi er i øvrigt på camping på hendes store dag. Om vi så kan finde ud af at fejre hende der, må vise sig. Vi gør i hvert fald et ordentligt forsøg.

Lykken er...

Når man bliver træt af at gå......

Så er lykken at have en storebror ved hånden, som vil hjælpe lidt på vej...Hvor heldig har man lov at være????

Uovervindelige søskendekærlighed, som gør mig varm inderst inde. Hvad skal man så med sommervejr spørger jeg bare???

Tavs som en grav....

Ja....sådan har det været på min blog den seneste tid. Mit sidste indlæg handlede vist om, at jeg havde fået arbejde. 15 timer i ugen er blevet til 30..... og oveni dette....

Men nu......

Nu er det heldigvis snart overstået....

Og jeg kan se tilbage på en fantastisk tid som lærerstuderende. Og hold fast hvor er jeg stolt af mig selv.

Mit bachelorprojekt blev afsluttet med et 10-tal

Efterfølgende afsluttede jeg i tirsdag almen didaktik også med et 10-tal. Og oven i hatten forærede censor mig en bog, som han selv havde skrevet. Dog kun en demo, men synes det var vildt surrealistisk. WOW.

Tilbage er kun eksamen i natur/teknik. Kombineret med arbejdet er jeg nået dertil, hvor jeg bare ikke orker mere.... Så et 2-tal er kærkommen.

Er træt helt ind til knoglerne.

Men tanken omkring overrækkelse af mine eksamenresultater fredag d. 24 Juni overskygger heldigvis trætheden.

Tænk sig..... SÅ ER JEG LÆRER!!!