tirsdag den 9. august 2011

Ingen havde lovet det ville være let.....


Men for søren, hvor jeg håber resultaterne af mine anstrengelser snart kan føles....

Efter ikke mange ture, kunne jeg allerede mærke hvad det har gjort ved fedtdepoterne og det gør jo netop, at man får blod på tanden....

Men HVORFOR????
Hvorfor søren kan min kondition/udholdenhed dog ikke snart følge trop???

Forstår simpelthen ikke, at jeg efter en lille tur på 5 km stadig skal se sådan ud:
...En kogt krebs.... That's what it is!!!!

Med perlende sved ned over brystet....


Og svedige krøller i panden.

Men jeg giver IKKE op...
-Har nemlig knækket koden...

Lad være med at tænke. I løbetøjet, på med skoene og ud af døren. INDEN undskyldningerne begynder at banke på. Og hvis de så småt melder deres ankomst (de små og mange undskyldninger), ja så bliver jeg stædig. IKKE tænke, IKKE tænke, IKKE tænke....

Ud af døren og ud i det blå.

-Uanset....så elsker jeg de spor løbeturene allerede nu har efterladt sig. Ikke rent kilomæssigt. Det er ikke det jeg er ude efter, men figurmæssigt. 

I love it.... Og vender min stædighed til noget positivt...


lørdag den 6. august 2011

Hvorfor er man aldrig hjemme, når gode mennesker kommer uanmeldt forbi???

Ja.....Vi tog på tur....Og hvad sker der så???? Selvfølgelig kommer noget dejlig familie uanmeldt forbi, og så er man ikke hjemme....blot måtte man nøjes med et telefonopkald, som ikke kunne løse problemet..... Men se lige:

Denne plante stod foran vores dør...
Plus en fødselsdagsgave til mindstepigen, som vi fejrede i tirsdags.

Sikke en overraskelse. Et dejligt knaptræ, som fluks imorgen skal i jorden.


Jeg ÆÆÆÆLSKER bare de der uforudsete overraskelsesmomenter.

Tusind tak kære svoger og svigerinde. Blev simpelthen så glad....

torsdag den 28. juli 2011

Hovedet i blød....

Min dejlige Luna...

Fylder 5 år d. 2. August....

-Og jeg har ikke den fjerneste ide om, hvad hun skal have i fødselsdagsgave!!!

Synes simpelthen det er så forbistrende svært at blive ved med at finde på. Og når jeg så har fundet på, ja så viser det sig, at jeg er for sent ude. Enten fordi jeg egentlig godt kunne tænke mig at have lavet lidt til hende selv, eller også fordi jeg skulle have bestilt det hjem over nettet for læææænge siden.

Ihhh altså.

Mon ikke jeg stadig kan nå et gøre hende glad på tirsdag?

I hvert fald er pigerne på ferie hos bedstemor indtil imorgen, så har alverdens tid til at finde det helt rigtige.

Vi er i øvrigt på camping på hendes store dag. Om vi så kan finde ud af at fejre hende der, må vise sig. Vi gør i hvert fald et ordentligt forsøg.

mandag den 13. juni 2011

Tavs som en grav....

Ja....sådan har det været på min blog den seneste tid. Mit sidste indlæg handlede vist om, at jeg havde fået arbejde. 15 timer i ugen er blevet til 30..... og oveni dette....


Men nu......
Nu er det heldigvis snart overstået....

Og jeg kan se tilbage på en fantastisk tid som lærerstuderende. Og hold fast hvor er jeg stolt af mig selv.

Mit bachelorprojekt blev afsluttet med et 10-tal

Efterfølgende afsluttede jeg i tirsdag almen didaktik også med et 10-tal. Og oven i hatten forærede censor mig en bog, som han selv havde skrevet. Dog kun en demo, men synes det var vildt surrealistisk. WOW.

Tilbage er kun eksamen i natur/teknik. Kombineret med arbejdet er jeg nået dertil, hvor jeg bare ikke orker mere.... Så et 2-tal er kærkommen.

Er træt helt ind til knoglerne.

Men tanken omkring overrækkelse af mine eksamenresultater fredag d. 24 Juni overskygger heldigvis trætheden.

Tænk sig..... SÅ ER JEG LÆRER!!!

onsdag den 30. marts 2011

GLAAAAD FOR SØREN DA.....GLAD, GLAD, GLAD

Blev ringet op fra morgenen af..... Havde lige sat mig på tønden.

I stedet for at blive siddende, trak jeg igen bukserne op.....

OG SIKKE ET HELD.

For sådan en opringning får man ikke hver dag.

Fik i løbet af blot 5 min job.

Fantastisk. Er bare glad, glad, glad. Idag kan KUN blive fantastisk <3

Ha en god dag derude

søndag den 13. marts 2011

100 kg lettere???

Ja....Sådan har jeg det virkelig....Har tabt mindst 100 kg på knap 3 uger....

Mirakelkur eller??? Tjaa. Den pinlige tavshed herinde tyder i hvert fald på, at der har været gang i noget. Dette "noget" har simpelthen suget al energi ud af mit trætte korpus, så der har vel nærmest ikke engang været tid til at være ordentlig familiemor.

Men nu....på den anden side af de 3 uger. MIT BACHELORPROJEKT ER FÆRDIGT.... og det er lige netop dét der gør, at jeg må have smidt 100 kg. Mindst. Sådan føles det i hvert fald. De 100 kg må have siddet på mine skuldre, for pludselig føles de så dejlig lette. Troede virkelig ikke det var muligt at være så blank og tom og lykkelig og lettet og.......
                                    
Det kan KUN blive godt at smide de 4 eksemplarer ind på studiekontoret imorgen, for derefter at deltage i oplægget omkring den mundtlige del....Den tid den sorg. Imorgen vil for mit vedkommende være en glædens dag.... Også selvom jeg i forvejen ved, at jeg hele dagen skal trækkes med et sygt barn. Skidt pyt. Intet kan slå mig ud.....

FOR JEG HAR SMIDT 100 KG. Og jeg er lykkelig heeeelt ind til knoglerne.

søndag den 27. februar 2011

Weekendens spor....

Har nu siddet i 1 uge og tæsket i bachelorprojekt..... Hvilket resulterede i en mand, der hev mig ud af min egen lille verden....

Skønt at han sådan kan mærke, hvad jeg har brug for...Dog trist, for så tyder det på, at han har FÅET NOK!!! Fået nok af at høre på mig og ALLLLLE mine tanker. Hvad har han egentlig ud af at høre om div teorier? Meget hvis du spørger mig. Tror han er af en helt anden mening.

I hvert fald mente han, at der skulle leges lidt i denne weekend. Vi blev alle slæbt i Baboon City, Herning. Og hold K.... en oplevelse. Ikke nok med at ungerne morede sig gevaldigt. Stedet ligger jo ligesom op til, at man som voksen også kan lege lidt med. Ikke sidste gang vi tager turen.

Døm selv ud fra mindstepigens ansigtsudtryk. Her sammen med storebror på den "vilde tyr"
(Undskyld den dårlige kvalitet. Underligt nok, så var der så fugtigt inde i den ene hal, at det på en eller anden måde gik ud over billederne)

Derudover er det blevet til lidt i det kreative hjørne også. Fastelavn banker på døren. Sidste års dragter er solgt videre, og der måtte nye til. Havde regnet med at jeg endelig skulle have gang i hønsene. Meeeeen med bachelorprojektet på skuldrene, ville byrden nok blive for tung. Derfor....

I stedet for at komme til fastelavn med mine høns....Så dukker jeg op med mine blomster.
De blir så fine.

Og nååå ja.
Storepigen nåede også lige at tæske mor i 500
Stolt....det var hun <3

I guder for en skøn weekend. 

Har din weekend været lige så god?! Så har den været mindeværdig.


onsdag den 9. februar 2011

Ting jeg HADER....men alligevel ikke rigtig nænner at gøre noget ved...

Vores nye hjem er egentlig i sig selv fuld af muligheder....og jeg leger med tankerne om, hvordan man mon kan gøre det, for at få det fineste resultat.

Vores 1. sal er, udover 2 pænt store værelser, egentlig ikke brugbart som det ser ud nu... Der sidder nok max 3 mm isolering under tagkonstruktionen, så det er helt umuligt at varme op. Derudover er der kun varmekilder på værelserne, hvorfor reposen er totalt ubrugelig.

Shit mand....man kan jo ligefrem se sin egen ånde.

Noget skal der gøres....der skal simpelthen renoveres fra ende til anden. ALT skal rives ned indvendigt.

Jeg tænker derefter fritlagte bjælker og afhøvlede gulve. Derudover skal rumindelingen bevares, men med skabsopbevaring bag skydelåger i skunken.....

Drømmer om et fristed deroppe...

Nogle ting skal dog bevares....og dog. Hmmm....i hvert fald gav disse billeder noget at overveje. Det er huset jo født med.

En vaskeægte fængselsdør..... Hmmm....hvem drømmer ikke om det???
At kunne lukke ungerne bag lås og slå, når de ikke arter sig...
Synes dog den fortæller en historie, så den bliver højst sandsynligt siddende. Manden der i sin tid byggede huset blev i folkemunde kaldt Hr. Bing. Han var politimester, og han har åbenbart syntes at det var fedt at tage arbejdet med sig hjem eller???? Synes det er lidt sjovt.

Derudover findes dette afbarkede birketræ midt på vores repos.
Ved ikke om jeg skal elske eller hade den?!
I hvert fald har den, ligesom fængselsdøren, altid været i huset... Hmmm. Måske den også er værd at bevare?
Rigtig dårlig kvalitet, men man får vel alligevel en fornemmelse af træets funktion?!

Inspirerende og alligevel ikke.... Måske jeg bare skal lege lidt med tanken?!


tirsdag den 8. februar 2011

Skal det være mine høns i år???

For et par år siden så det sådan ud efter mor her havde siddet foran symaskinen....og hvor var pigerne stolte. De er nu på vej videre i systemet, for synes bestemt stadig de kan bruges....
Dino eller drage....døm selv. I hvert fald gjorde dragterne det ud for begge dele.
...Og pigerne levede sig vældigt ind i rollerne som det måske kan ses.

I år har jeg så riiiigtig lyst.
LYST....men ikke tid.
Mit bachelorprojekt banker på døren. Den største byrde på mine skuldre, og jeg har enormt svært ved at abstrahere fra presset. Allerede nu er jeg rystende nervøs. For hvad ved jeg ikke, for jeg skal jo ikke forsvare den mundtligt før til sommer. Men præstationsangst er måske det nærmeste jeg kommer.

Men jeg SKAL altså nå det i år.
Jeg SKAL fordi jeg har savlet over dette kostume i flere år.
Jeg SKAL bare have min egen lille hønsegård.

De høns er jo ikke til at stå for.

Men farven....ikke så praktisk. Måske de ville være super fine som små brune høns i stedet???
Billederne er taget fra bogen der hedder "Humlebien og andre kostumer". Er helt forelsket i mange af ideerne. Er du lidt fiks ved maskinen kan du sagtens fremtrylle netop det kostume, som vil få allermest opmærksomhed ved fastelavnsfesten.

OG UNGERNE ELSKER DET!!!

Ihhhrrrr..... Jeg SKAL.


søndag den 23. januar 2011

IIiiihrrrr....

Tiden nærmer sig.....
Frustrationerne tiltager i kræft....
Jeg kan slet slet ikke li det her. Forstår simpelthen ikke, hvad det er der gør, at jeg pludselig er så skide meget i tvivl. Jeg er i tvivl om alt. Faktisk så meget i tvivl, at bare tanken giver mig kvalme.



"Jaaa....nu er du jo så snart færdig med læreruddannelsen.....Er det så til at få job?"

Det ved jeg simpelthen ikke. Det ser ret sort ud.

Men er det nu det jeg vil. Jeg mener....er jeg nu så godt rustet til lærergerningen, at jeg bare sådan lige kan springe ud i det???

Det er tåbeligt at sidde her og spekulere som en gal. Er rent faktisk her på falderebet blevet helt i tvivl. I tvivl om det fremtidige erhverv. Noget så fjollet.... Nu skal det bare gøres færdigt.

Men det bliver en frygtelig tid. Nu har jeg haft et fast holdepunkt de sidste 4 år. Om lidt er det ikke længere og jeg står tilbage i uvisheden omkring min fremtid. Sådan er det vel for alle studerende, når uddannelsen lakker mod enden, men det gør slet ikke tanken mere omgængelig.

Jeg bryder mig ikke om det. Dog er jeg nået så langt, at jeg tror jeg skal holde en lille pause fra alt det lærer-halløj for at finde mig selv i det her spil. En snot-forvirret lærer er vist ikke lige det man søger rundt om i det thyske... TAG DIG SAMMEN!!!

IIIiiihhhhrrrr......irriterende.