Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

lørdag den 18. december 2010

Done.....over.....out

Men vil allerførst gerne have følelsen tilbage i mine fingre. Jeg har åbenbart haft for godt et tag på den sidste julegave. En hjemmelavet en af slagsen, som har været lidt uhåndterlig. I hvert fald for et første forsøg, når nu projektet er ment som en del af en julegave. Det skal jo se ordentligt ud.

Det har så resulteret i en fuldkommen følelsesløs tommelfinger. Ikke fordi nålen har stukket hul på fingeren, men simpelthen fordi jeg har holdt riiiiigtiiiiiiig godt fast i sytøjet. Mærkelig tendens.

Når det så er sagt, så er det kun blevet til 3 hjemmelavede pakker i år. Men jeg er pavestolt over dem alle. 2 x lækre tørklæder i naturfarver....flettedet og fantastiske. Håber modtagerne bliver lige så imponerede, som jeg selv var. Derudover snakkede min mor om, at hun ønskede sig nye hjemmesko. Min SU rækker altså desværre ikke lige til et par ordentlige, så tænkte, at jeg i stedet var nødt til at tage sagen i egen hånd. Og garanteret disse så vil bringe meeeeget mere lykke end et par dyre af slagsen........

tror aldrig en mor bliver træt af hjemmegjorte gaver?!
Synes de er blevet heeeeelt fantastiske. Med lædersåler og quiltet overdel....
.....Og en lille applikation.....
Og det er så denne fine afslutning der er skyld i min døde tommelfinger....


Meeeeeen.......Det var det hele værd.

Nu glæder jeg mig bare til juleaften, så man kan få lov at se modtagerens ansigtsudtryk. Håber ikke hun har været forbi min blog for lige at snuse..... In that case.....FYYYYY skam dig mor.

Glædelig (forhåbentlig hvid) jul herfra til alle i bloglandet.
Tina.

søndag den 22. august 2010

OG alt det fine der ligger og bare venter på mig















Har nok, som så mange andre kreative bloggere herinde, lidt svært ved at smide ud. Derfor gemmes alle kjoler og skjorter der kan bruges. Tænk hvis jeg fik brug for det senere hen. Nu er dette problem så bare tiltagende i forbindelse med div indkøb af gammelt sengelinned. Jeg KAN bare ikke gå forbi, når jeg ser et fedt print. Og gerne gemmes det helt ned i bunden af den store taske, for så bemærkes det ikke, hvor meget jeg egentlig slæber hjem. Mon ikke jeg snart skal have gang i maskinen igen????

torsdag den 19. august 2010

Nu SKAL det snart have en ende altså.....

En drøm af et patchworktæppe....der bare liiiige mangler det sidste

Skulle jeg ikke snart tage mig sammen?

Mangler ikke ret meget for at færdiggøre dette fine slumretæppe, som består af små lapper fra pigernes fine kjoler, fars skjorter og mors ventetøj. Det fortæller en historie, men det er ligesom denne historie slet ikke vil få en lykkelig slutning. Skal simpelthen bare snart have taget mig sammen. I øvrigt har det været et kæmpe stykke arbejde, der nok har været en lidt for stor mundfuld for en firsttimer?