tirsdag den 9. august 2011

Ingen havde lovet det ville være let.....


Men for søren, hvor jeg håber resultaterne af mine anstrengelser snart kan føles....

Efter ikke mange ture, kunne jeg allerede mærke hvad det har gjort ved fedtdepoterne og det gør jo netop, at man får blod på tanden....

Men HVORFOR????
Hvorfor søren kan min kondition/udholdenhed dog ikke snart følge trop???

Forstår simpelthen ikke, at jeg efter en lille tur på 5 km stadig skal se sådan ud:
...En kogt krebs.... That's what it is!!!!

Med perlende sved ned over brystet....


Og svedige krøller i panden.

Men jeg giver IKKE op...
-Har nemlig knækket koden...

Lad være med at tænke. I løbetøjet, på med skoene og ud af døren. INDEN undskyldningerne begynder at banke på. Og hvis de så småt melder deres ankomst (de små og mange undskyldninger), ja så bliver jeg stædig. IKKE tænke, IKKE tænke, IKKE tænke....

Ud af døren og ud i det blå.

-Uanset....så elsker jeg de spor løbeturene allerede nu har efterladt sig. Ikke rent kilomæssigt. Det er ikke det jeg er ude efter, men figurmæssigt. 

I love it.... Og vender min stædighed til noget positivt...


lørdag den 6. august 2011

Hvorfor er man aldrig hjemme, når gode mennesker kommer uanmeldt forbi???

Ja.....Vi tog på tur....Og hvad sker der så???? Selvfølgelig kommer noget dejlig familie uanmeldt forbi, og så er man ikke hjemme....blot måtte man nøjes med et telefonopkald, som ikke kunne løse problemet..... Men se lige:

Denne plante stod foran vores dør...
Plus en fødselsdagsgave til mindstepigen, som vi fejrede i tirsdags.

Sikke en overraskelse. Et dejligt knaptræ, som fluks imorgen skal i jorden.


Jeg ÆÆÆÆLSKER bare de der uforudsete overraskelsesmomenter.

Tusind tak kære svoger og svigerinde. Blev simpelthen så glad....