Ting jeg HADER....men alligevel ikke rigtig nænner at gøre noget ved...

Vores nye hjem er egentlig i sig selv fuld af muligheder....og jeg leger med tankerne om, hvordan man mon kan gøre det, for at få det fineste resultat.

Vores 1. sal er, udover 2 pænt store værelser, egentlig ikke brugbart som det ser ud nu... Der sidder nok max 3 mm isolering under tagkonstruktionen, så det er helt umuligt at varme op. Derudover er der kun varmekilder på værelserne, hvorfor reposen er totalt ubrugelig.

Shit mand....man kan jo ligefrem se sin egen ånde.

Noget skal der gøres....der skal simpelthen renoveres fra ende til anden. ALT skal rives ned indvendigt.

Jeg tænker derefter fritlagte bjælker og afhøvlede gulve. Derudover skal rumindelingen bevares, men med skabsopbevaring bag skydelåger i skunken.....

Drømmer om et fristed deroppe...

Nogle ting skal dog bevares....og dog. Hmmm....i hvert fald gav disse billeder noget at overveje. Det er huset jo født med.

En vaskeægte fængselsdør..... Hmmm....hvem drømmer ikke om det???

At kunne lukke ungerne bag lås og slå, når de ikke arter sig...

Synes dog den fortæller en historie, så den bliver højst sandsynligt siddende. Manden der i sin tid byggede huset blev i folkemunde kaldt Hr. Bing. Han var politimester, og han har åbenbart syntes at det var fedt at tage arbejdet med sig hjem eller???? Synes det er lidt sjovt.

Derudover findes dette afbarkede birketræ midt på vores repos.

Ved ikke om jeg skal elske eller hade den?!

I hvert fald har den, ligesom fængselsdøren, altid været i huset... Hmmm. Måske den også er værd at bevare?

Rigtig dårlig kvalitet, men man får vel alligevel en fornemmelse af træets funktion?!

Inspirerende og alligevel ikke.... Måske jeg bare skal lege lidt med tanken?!

Skal det være mine høns i år???

For et par år siden så det sådan ud efter mor her havde siddet foran symaskinen....og hvor var pigerne stolte. De er nu på vej videre i systemet, for synes bestemt stadig de kan bruges....

Dino eller drage....døm selv. I hvert fald gjorde dragterne det ud for begge dele.

...Og pigerne levede sig vældigt ind i rollerne som det måske kan ses.

I år har jeg så riiiigtig lyst.

LYST....men ikke tid.

Mit bachelorprojekt banker på døren. Den største byrde på mine skuldre, og jeg har enormt svært ved at abstrahere fra presset. Allerede nu er jeg rystende nervøs. For hvad ved jeg ikke, for jeg skal jo ikke forsvare den mundtligt før til sommer. Men præstationsangst er måske det nærmeste jeg kommer.

Men jeg SKAL altså nå det i år.

Jeg SKAL fordi jeg har savlet over dette kostume i flere år.

Jeg SKAL bare have min egen lille hønsegård.

De høns er jo ikke til at stå for.

Men farven....ikke så praktisk. Måske de ville være super fine som små brune høns i stedet???

Billederne er taget fra bogen der hedder "Humlebien og andre kostumer". Er helt forelsket i mange af ideerne. Er du lidt fiks ved maskinen kan du sagtens fremtrylle netop det kostume, som vil få allermest opmærksomhed ved fastelavnsfesten.

OG UNGERNE ELSKER DET!!!

Ihhhrrrr..... Jeg SKAL.

IIiiihrrrr....

Tiden nærmer sig.....
Frustrationerne tiltager i kræft....
Jeg kan slet slet ikke li det her. Forstår simpelthen ikke, hvad det er der gør, at jeg pludselig er så skide meget i tvivl. Jeg er i tvivl om alt. Faktisk så meget i tvivl, at bare tanken giver mig kvalme.

"Jaaa....nu er du jo så snart færdig med læreruddannelsen.....Er det så til at få job?"

Det ved jeg simpelthen ikke. Det ser ret sort ud.

Men er det nu det jeg vil. Jeg mener....er jeg nu så godt rustet til lærergerningen, at jeg bare sådan lige kan springe ud i det???

Det er tåbeligt at sidde her og spekulere som en gal. Er rent faktisk her på falderebet blevet helt i tvivl. I tvivl om det fremtidige erhverv. Noget så fjollet.... Nu skal det bare gøres færdigt.

Men det bliver en frygtelig tid. Nu har jeg haft et fast holdepunkt de sidste 4 år. Om lidt er det ikke længere og jeg står tilbage i uvisheden omkring min fremtid. Sådan er det vel for alle studerende, når uddannelsen lakker mod enden, men det gør slet ikke tanken mere omgængelig.

Jeg bryder mig ikke om det. Dog er jeg nået så langt, at jeg tror jeg skal holde en lille pause fra alt det lærer-halløj for at finde mig selv i det her spil. En snot-forvirret lærer er vist ikke lige det man søger rundt om i det thyske... TAG DIG SAMMEN!!!

IIIiiihhhhrrrr......irriterende.

Done.....over.....out

Men vil allerførst gerne have følelsen tilbage i mine fingre. Jeg har åbenbart haft for godt et tag på den sidste julegave. En hjemmelavet en af slagsen, som har været lidt uhåndterlig. I hvert fald for et første forsøg, når nu projektet er ment som en del af en julegave. Det skal jo se ordentligt ud.

Det har så resulteret i en fuldkommen følelsesløs tommelfinger. Ikke fordi nålen har stukket hul på fingeren, men simpelthen fordi jeg har holdt riiiiigtiiiiiiig godt fast i sytøjet. Mærkelig tendens.

Når det så er sagt, så er det kun blevet til 3 hjemmelavede pakker i år. Men jeg er pavestolt over dem alle. 2 x lækre tørklæder i naturfarver....flettedet og fantastiske. Håber modtagerne bliver lige så imponerede, som jeg selv var. Derudover snakkede min mor om, at hun ønskede sig nye hjemmesko. Min SU rækker altså desværre ikke lige til et par ordentlige, så tænkte, at jeg i stedet var nødt til at tage sagen i egen hånd. Og garanteret disse så vil bringe meeeeget mere lykke end et par dyre af slagsen........

tror aldrig en mor bliver træt af hjemmegjorte gaver?!

Synes de er blevet heeeeelt fantastiske. Med lædersåler og quiltet overdel....

.....Og en lille applikation.....

Og det er så denne fine afslutning der er skyld i min døde tommelfinger....

Meeeeeen.......Det var det hele værd.

Nu glæder jeg mig bare til juleaften, så man kan få lov at se modtagerens ansigtsudtryk. Håber ikke hun har været forbi min blog for lige at snuse..... In that case.....FYYYYY skam dig mor.

Glædelig (forhåbentlig hvid) jul herfra til alle i bloglandet.

Tina.

Svigermor er MIN drøm....

Jeg er vist ikke svigermors drøm. Hun er i stedet min. Jeg elsker at strikke, men det går simpelthen bare for langsomt. Der sker ligesom ikke rigtig noget. Derfor har jeg regnet den ud.... Ja det har jeg virkelig. Jeg er nemlig så heldig at have en drøm af en svigermor. Faktisk skal jeg blot sørge for garn og opskrift, og se så lige, hvad der er leveret efter blot et par uger:

Så skøn på....og fantastisk varm.

Og endnu vildere. Det må være enhver mors drøm til sin datter:

Er der noget at sige til, at jeg er super glad for min svigermor. Som udover at være et dejligt givende væsen i sig selv, også kan finde ud af at levere lækre færdiggjorte strikkeprojekter her på matriklen???

Er du også så heldig??? 

Jeg er forelsket endnu engang....

Eller det har jeg længe været. Ofte taber jeg mit hjerte til fuldstændig ubetydelige materielle goder.... Såsom disse. Har efterhånden en helt samling. Her er blot et eksemplar:

Har i øvrigt 2 af slagsen. Derudover 2 røde hvorpå der står Koral.... Og en i en helt fantastisk blå nuance. Hvad de skal bruges til udover opbevaring....Tjjjaaa. Har da mine ideer :-)

Har du også noget, der kan gøre dig helt blød i knæene???

Filosofi i børnehøjdehøjde?!

Tror alle vi kender de der stunder, hvor børnene bare er så lette at knus-elske. De stunder, hvor maven snørrer sig helt sammen, fordi lige netop mit barn er fantastisk og dejlig udover alle grænser...

Lige præcis sådan et øjeblik havde jeg mig min lille 4-årige Luna i lørdags, hvor vi skulle overnatte hos nogle venner. Luna er i forvejen ikke så tryg, når hun skal sove, og vil gerne at moren er indenfor rækkevidde. Det vælger jeg så at være. Da hun er puttet lyder det sådan:

Luna: "Mor....Jeg elsker dig overalt i verden.....og far."
Mig: "Jamen jeg elsker også dig overalt i hele verden...."
Luna: "Mor.....du er hele min verden...."
Mig: "...Ja?"
Luna: "Ja og hele verden snurrer rundt....og vi snurrer rundt sammen med Torben og Jane (vennerne)...."

Sikke da nogle tanker og ligge og tumle med inden man falder i søvn. Fik helt ondt i maven af at holde latteren tilbage, for synes sgu det var så sødt. Nogle gange er børns tankegang bare så fantastisk og ligetil...og tænk, hvad det kunne udvikle sig til, hvis de til tider fik lov at tænke færdig og fortabe sig ind i fantasiens verden....