torsdag den 28. oktober 2010

Jeg har så absolut tabt mit hjerte...

Det lyder måske noget voldsomt, men det er altså de hårde facts.

Jeg var efterhånden bange for, at jobbet som lærer også nødvendiggjorde en stram omgangstone. Men det har vist sig at være en helt forkert antagelse. Min praktikperiode bliver i denne omgang bare helt igennem fantastisk. Jeg kan igen mærke, hvad jeg brænder for. Det er blot et spørgsmål om arbejdspladsen. Hvilken skøn følelse. Så på trods af finanskrise og hvad har vi ellers, tænker jeg, at man godt må være lidt kræsen omkring det at vælge sin fremtidige arbejdsplads.

Tænk at kunne gå glad på arbejde HVER dag?! Det KAN åbenbart lade sig gøre. Fantastisk....

Prøv at kigge lidt rundt på skolens hjemmeside her: http://www.sydthy-friskole.dk/

Og bor du i det thyske og overvejer andre muligheder for dit barn....så kan stedet klart anbefales.

mandag den 11. oktober 2010

Sikke en voldsom fraværsperiode :-(

Men har slet slet ikke haft tid til at blogge, selvom det har rykket godt i mig, når der lige har været en ledig stund. Den stund må jeg jo så have valgt at bruge på noget af aaaalt det der skal gøres i vort nye hjem. Vi overtog nemlig et hus i Juni, og det trænger godt nok til en kærlig hånd hist og pist. Ej vel rettere overalt. I guder....kan godt forstå folk taler om, at hvis et ægteskab kan klare en renovering, kan det klare alt.

Derudover har der simpelthen været så meget at se til med skolen. Jeg hænger blot lige på og er egentlig stadig pænt bagud, men tænker, at den næste tid vil bringe mulighed for at indhente. Skal nemlig i praktik de næste 7 uger. Og jeg GLÆÆÆÆDER mig vildt. Efterhånden var jeg bange for, at livet som lærer ikke var noget for mig, indtil min studieveninde og jeg besluttede os for at prøve praktikken af på en friskole.... Og jeg skal da lige love for jeg blev glædeligt overrasket. Hvis det bliver bare halvt så godt, som det tegner er jeg glad. Om jeg fatter, hvorfor vi vælger at sende vores egne børn i folkeskolen??? Næææ ikke på nuværende tidspunkt. Måske jeg finder ud af det?!

Nå men sagen er den, at vi skal have et vis antal timer, og vi har fået der arrangeret sådan, at vi kan holde helt fri mandag og onsdag. Skønt.

Senere vil der dukke lidt billeder op af vores "nye" køkken. Det fungerer super godt, men jeg HADER bare de grimme fronter. Og firser-fliserne. Der skal gøres noget...Måske nogen har en ide??? Om ikke andet vil billederne komme til at fungere som før- og efterbilleder. For noget SKAL der ske. Tænker lidt i retning af en gang maling, træbordplade og de her:

og:


Altsammen blot ideer.... Meeeen på et tidspunkt bliver det vel realitet?! Nu er det i hvert fald slynget udi cyberspace, og jeg tænker at også det forpligter.....

torsdag den 9. september 2010

Må vist i gang igen....

Den har simpelthen stået på intet mindre end øjenlæge, alm læge og tandlæge her på det sidste. Faktisk så meget, at jeg ikke har haft overskud til ret meget andet end at koncentrere mig om mine pigers ve og vel....og det er slet ikke slut endnu.

Sidste besøg er lillepigen der igen skal til øjenlæge mandag. Vi skal i forvejen dryppe hendes øjne 3 gange.... HELE 3 gange?!!!! Når man ved, hvor meget det svier, kan man næsten ikke få sig til at gøre det....onde onde mor. Nå men pigebarnet skal jo have nye briller....ergo ny synsprøve. Prøv at se, hvor fine disse er til storesøster. Mon ikke de grundet den slående lighed vil kunne bære den samme slags brille???? I hvert fald synes jeg disse er super skønne....

tirsdag den 31. august 2010

Synes ellers jeg er så god til det med at regne tingene ud....

Meeeeen..... synes at alle andre end lige mig har så fin en blog....jeg kan ikke liiiige finde ud af det der med at oprette alle de ting ude i siderne.....

How to do???? Vil nogen hjælpe???

Lidt "reklame" og et vellignende portræt....















Min bror malede i sin tid et ret så fint portræt af mig, og synes egentlig at det ligner så godt, at jeg lige vil benytte mig af lejligheden til at gøre lidt reklame for ham. Jeg ønsker mig meget snart nogle af hans skitser, for der er bare så meget sjæl i en hurtig enkel streg. Jeg kunne stirre mig træt i alle de fine ting han har lavet. Ikke for noget, men er da ret stolt over min brors kreative evner, og det er da egentlig ikke så underligt han idag er uddannet animator og arbejder for Copenhagen Bombay (Andres Morgenthaler) Tsk tsk....

Han kan lidt af hvert, og pryder da også mange af mine vægge i det fornyligt købte hus.... Se bare for en fin klassisk tegning han lige har rystet ud af ærmet her....


















Et selvportræt, som jeg synes er noget ud over det sædvanlige. Ikke blot fordi han er min bror, men synes det er helt fantastisk flot at kigge på. Det giver ro helt ind i sindet....

Han kan lidt af hvert, prøv selv at se her http://www.tegnebordet.dk/index.php?vis=brugergalleri.php&id=4768&visning=

Forsat god dag derude.....

fredag den 27. august 2010

Så er den ged barberet...

Den obligatoriske "studietur" ud i det fri. Helt fantastisk oplevelse....og ganske lærerigt, når man er sammen med 20 andre lærerstuderende, der hver især er mere end villige til at dele ud af deres personlige viden. Har for første gang i mit liv overnattet i shelters, og det bliver bestemt ikke sidste gang. På trods af bænkebidere der holdt aftenmøde på vores tag, klarede jeg den uden at blive helt hysterisk....

Masser af undervisningsguf i løbet af dagen, og slutteligt hygge omkring bålet indtil sidste mand slukkede. En fantastisk måde at lære så mange nye individer at kende på. Og bålmad....uhmmm. Skal seriøst have gang i det herhjemme, for kanelsnegle på pind er for lækre. Og mon ikke man så også kunne lave en pizza-variation??? Det skal i hvert fald prøves.

Men hold .... hvor var det bare rart at møde bruseren igen.... og kaffebryggeren og og og det rene tøj. For hold op en stank jeg trak bag mig, da jeg trådte indenfor døren. Og manden må virkelig elske mig....på trods af stanken skulle den savnede mor i huset da have en varm velkomst. Skønt.... hav en god weekend derude ;-)

søndag den 22. august 2010

OG alt det fine der ligger og bare venter på mig















Har nok, som så mange andre kreative bloggere herinde, lidt svært ved at smide ud. Derfor gemmes alle kjoler og skjorter der kan bruges. Tænk hvis jeg fik brug for det senere hen. Nu er dette problem så bare tiltagende i forbindelse med div indkøb af gammelt sengelinned. Jeg KAN bare ikke gå forbi, når jeg ser et fedt print. Og gerne gemmes det helt ned i bunden af den store taske, for så bemærkes det ikke, hvor meget jeg egentlig slæber hjem. Mon ikke jeg snart skal have gang i maskinen igen????