IIiiihrrrr....

Tiden nærmer sig.....
Frustrationerne tiltager i kræft....
Jeg kan slet slet ikke li det her. Forstår simpelthen ikke, hvad det er der gør, at jeg pludselig er så skide meget i tvivl. Jeg er i tvivl om alt. Faktisk så meget i tvivl, at bare tanken giver mig kvalme.

"Jaaa....nu er du jo så snart færdig med læreruddannelsen.....Er det så til at få job?"

Det ved jeg simpelthen ikke. Det ser ret sort ud.

Men er det nu det jeg vil. Jeg mener....er jeg nu så godt rustet til lærergerningen, at jeg bare sådan lige kan springe ud i det???

Det er tåbeligt at sidde her og spekulere som en gal. Er rent faktisk her på falderebet blevet helt i tvivl. I tvivl om det fremtidige erhverv. Noget så fjollet.... Nu skal det bare gøres færdigt.

Men det bliver en frygtelig tid. Nu har jeg haft et fast holdepunkt de sidste 4 år. Om lidt er det ikke længere og jeg står tilbage i uvisheden omkring min fremtid. Sådan er det vel for alle studerende, når uddannelsen lakker mod enden, men det gør slet ikke tanken mere omgængelig.

Jeg bryder mig ikke om det. Dog er jeg nået så langt, at jeg tror jeg skal holde en lille pause fra alt det lærer-halløj for at finde mig selv i det her spil. En snot-forvirret lærer er vist ikke lige det man søger rundt om i det thyske... TAG DIG SAMMEN!!!

IIIiiihhhhrrrr......irriterende.

Done.....over.....out

Men vil allerførst gerne have følelsen tilbage i mine fingre. Jeg har åbenbart haft for godt et tag på den sidste julegave. En hjemmelavet en af slagsen, som har været lidt uhåndterlig. I hvert fald for et første forsøg, når nu projektet er ment som en del af en julegave. Det skal jo se ordentligt ud.

Det har så resulteret i en fuldkommen følelsesløs tommelfinger. Ikke fordi nålen har stukket hul på fingeren, men simpelthen fordi jeg har holdt riiiiigtiiiiiiig godt fast i sytøjet. Mærkelig tendens.

Når det så er sagt, så er det kun blevet til 3 hjemmelavede pakker i år. Men jeg er pavestolt over dem alle. 2 x lækre tørklæder i naturfarver....flettedet og fantastiske. Håber modtagerne bliver lige så imponerede, som jeg selv var. Derudover snakkede min mor om, at hun ønskede sig nye hjemmesko. Min SU rækker altså desværre ikke lige til et par ordentlige, så tænkte, at jeg i stedet var nødt til at tage sagen i egen hånd. Og garanteret disse så vil bringe meeeeget mere lykke end et par dyre af slagsen........

tror aldrig en mor bliver træt af hjemmegjorte gaver?!

Synes de er blevet heeeeelt fantastiske. Med lædersåler og quiltet overdel....

.....Og en lille applikation.....

Og det er så denne fine afslutning der er skyld i min døde tommelfinger....

Meeeeeen.......Det var det hele værd.

Nu glæder jeg mig bare til juleaften, så man kan få lov at se modtagerens ansigtsudtryk. Håber ikke hun har været forbi min blog for lige at snuse..... In that case.....FYYYYY skam dig mor.

Glædelig (forhåbentlig hvid) jul herfra til alle i bloglandet.

Tina.

Svigermor er MIN drøm....

Jeg er vist ikke svigermors drøm. Hun er i stedet min. Jeg elsker at strikke, men det går simpelthen bare for langsomt. Der sker ligesom ikke rigtig noget. Derfor har jeg regnet den ud.... Ja det har jeg virkelig. Jeg er nemlig så heldig at have en drøm af en svigermor. Faktisk skal jeg blot sørge for garn og opskrift, og se så lige, hvad der er leveret efter blot et par uger:

Så skøn på....og fantastisk varm.

Og endnu vildere. Det må være enhver mors drøm til sin datter:

Er der noget at sige til, at jeg er super glad for min svigermor. Som udover at være et dejligt givende væsen i sig selv, også kan finde ud af at levere lækre færdiggjorte strikkeprojekter her på matriklen???

Er du også så heldig??? 

Jeg er forelsket endnu engang....

Eller det har jeg længe været. Ofte taber jeg mit hjerte til fuldstændig ubetydelige materielle goder.... Såsom disse. Har efterhånden en helt samling. Her er blot et eksemplar:

Har i øvrigt 2 af slagsen. Derudover 2 røde hvorpå der står Koral.... Og en i en helt fantastisk blå nuance. Hvad de skal bruges til udover opbevaring....Tjjjaaa. Har da mine ideer :-)

Har du også noget, der kan gøre dig helt blød i knæene???

Filosofi i børnehøjdehøjde?!

Tror alle vi kender de der stunder, hvor børnene bare er så lette at knus-elske. De stunder, hvor maven snørrer sig helt sammen, fordi lige netop mit barn er fantastisk og dejlig udover alle grænser...

Lige præcis sådan et øjeblik havde jeg mig min lille 4-årige Luna i lørdags, hvor vi skulle overnatte hos nogle venner. Luna er i forvejen ikke så tryg, når hun skal sove, og vil gerne at moren er indenfor rækkevidde. Det vælger jeg så at være. Da hun er puttet lyder det sådan:

Luna: "Mor....Jeg elsker dig overalt i verden.....og far."
Mig: "Jamen jeg elsker også dig overalt i hele verden...."
Luna: "Mor.....du er hele min verden...."
Mig: "...Ja?"
Luna: "Ja og hele verden snurrer rundt....og vi snurrer rundt sammen med Torben og Jane (vennerne)...."

Sikke da nogle tanker og ligge og tumle med inden man falder i søvn. Fik helt ondt i maven af at holde latteren tilbage, for synes sgu det var så sødt. Nogle gange er børns tankegang bare så fantastisk og ligetil...og tænk, hvad det kunne udvikle sig til, hvis de til tider fik lov at tænke færdig og fortabe sig ind i fantasiens verden....

Jeg har så absolut tabt mit hjerte...

Det lyder måske noget voldsomt, men det er altså de hårde facts.

Jeg var efterhånden bange for, at jobbet som lærer også nødvendiggjorde en stram omgangstone. Men det har vist sig at være en helt forkert antagelse. Min praktikperiode bliver i denne omgang bare helt igennem fantastisk. Jeg kan igen mærke, hvad jeg brænder for. Det er blot et spørgsmål om arbejdspladsen. Hvilken skøn følelse. Så på trods af finanskrise og hvad har vi ellers, tænker jeg, at man godt må være lidt kræsen omkring det at vælge sin fremtidige arbejdsplads.

Tænk at kunne gå glad på arbejde HVER dag?! Det KAN åbenbart lade sig gøre. Fantastisk....

Prøv at kigge lidt rundt på skolens hjemmeside her: http://www.sydthy-friskole.dk/

Og bor du i det thyske og overvejer andre muligheder for dit barn....så kan stedet klart anbefales.

Sikke en voldsom fraværsperiode :-(

Men har slet slet ikke haft tid til at blogge, selvom det har rykket godt i mig, når der lige har været en ledig stund. Den stund må jeg jo så have valgt at bruge på noget af aaaalt det der skal gøres i vort nye hjem. Vi overtog nemlig et hus i Juni, og det trænger godt nok til en kærlig hånd hist og pist. Ej vel rettere overalt. I guder....kan godt forstå folk taler om, at hvis et ægteskab kan klare en renovering, kan det klare alt.

Derudover har der simpelthen været så meget at se til med skolen. Jeg hænger blot lige på og er egentlig stadig pænt bagud, men tænker, at den næste tid vil bringe mulighed for at indhente. Skal nemlig i praktik de næste 7 uger. Og jeg GLÆÆÆÆDER mig vildt. Efterhånden var jeg bange for, at livet som lærer ikke var noget for mig, indtil min studieveninde og jeg besluttede os for at prøve praktikken af på en friskole.... Og jeg skal da lige love for jeg blev glædeligt overrasket. Hvis det bliver bare halvt så godt, som det tegner er jeg glad. Om jeg fatter, hvorfor vi vælger at sende vores egne børn i folkeskolen??? Næææ ikke på nuværende tidspunkt. Måske jeg finder ud af det?!

Nå men sagen er den, at vi skal have et vis antal timer, og vi har fået der arrangeret sådan, at vi kan holde helt fri mandag og onsdag. Skønt.

Senere vil der dukke lidt billeder op af vores "nye" køkken. Det fungerer super godt, men jeg HADER bare de grimme fronter. Og firser-fliserne. Der skal gøres noget...Måske nogen har en ide??? Om ikke andet vil billederne komme til at fungere som før- og efterbilleder. For noget SKAL der ske. Tænker lidt i retning af en gang maling, træbordplade og de her:

og:


Altsammen blot ideer.... Meeeen på et tidspunkt bliver det vel realitet?! Nu er det i hvert fald slynget udi cyberspace, og jeg tænker at også det forpligter.....